Retningslinje for områder med risiko for oversvømmelse og erosion

Statisk kort

Planlægning af nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv. inden for områder med risiko for oversvømmelse og erosion må kun ske under hensyntagen til anvendelse af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion.

Anlæg af kystbeskyttelse skal begrænses. Der bør som udgangspunkt kun etableres kystbeskyttelse, hvor det har et væsentligt formål og ikke hindrer den frie adgang langs kysten.

Områder med risiko for oversvømmelse og erosion er vist på Oversigtskort Områder med risiko for oversvømmelse og erosion.

Redegørelse

Danmark forventes i fremtiden at opleve mere voldsomt vejr som følge af klimaændringerne, hvilket vil medføre flere oversvømmelser og mere erosion af kysterne med betydelige skader til følge, hvilket i nogle tilfælde kan have store samfundsmæssige omkostninger.

I sommerhalvåret kan forventes mere ekstremnedbør (skybrud) og store mængder regn, hvilket vil sætte kloaksystemerne og vandløbene under yderligere pres. I byerne er kloakkernes kapacitet udfordret af de øget regnmængder, da de mange steder har svært ved at følge med. Det får regnvandsledningerne til at løbe over. I enkelte tilfælde sker overløb af fælleskloakken, hvorfra en oversvømmelse kan være sundhedsskadeligt.

Der forventes forøgede regnmængder, især om vinteren. Længerevarende nedbørsperioder kan dels medføre nedsat mulighed for nedsivning af nedbør, dels medføre en forhøjet grundvandsstand i de øvre jordlag, hvilket kan bevirke opstuvning af vand på overfladen og problemer med at lede vandet væk. Derudover resulterer det i en øget udledning af overfladevand til vandløbene, hvor den øgede vandmængde kan forårsage oversvømmelse i de lavtliggende områder omkring vandløbene.

I vinterhalvåret opleves der kraftige storme, som medfører en risiko for stormflod i de kystnære områder, der giver erosion af kysterne og oversvømmelse i kystnære byer og sommerhusområder. 

Klimaforandringerne afstedkommer, at havvandstanden stiger. Dermed forøges oversvømmelserne ved stormflod. Stigende havvandstand øger desuden erosionen af kysterne. Det ses ved, at havet æder af skrænter og forstrand, hvorefter havet transporterer og aflejre sedimentmaterialet et andet sted. Derfor ses det, at der nogle steder forsvinder sediment, og andre steder aflejres sediment.

Fysisk planlægning er et vigtigt redskab, når kommunerne skal sikre nye og eksisterende by- og sommerhusområder mod oversvømmelse og erosion. Det er en særlig udfordring at sikre mod oversvømmelse og erosion og samtidig bevare områdets kvaliteter som kulturmiljø, havudsigt, havnefront, bybillede mm., hvilket kræver helhedsorienteret og velovervejet afværgeforanstaltninger. Ekstremhændelser kan være vanskeligt at sikre sig helt imod, men de kan blandt andet forebygges igennem langsigtet og målrettet fysisk planlægning.

Med planlovsændringen per 1. februar 2018 fastsættes nye regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion. Reglerne er gældende for hele kommunen både land og by, og stiller krav til afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv., hvor det planlagte område vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion. Områder der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion udpeges i kommuneplanen. Med planlovens nye regler har kommunerne mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielle oversvømmelses- eller erosionstruede.

I kommunernes økonomiaftale for 2013 blev det besluttet, at kommunerne skulle udarbejde klimatilpasningsplaner med tilhørende risikokortlægning. Fokus i klimatilpasningsplanerne var at prioritere indsatsområder i kommunen, og risikokortlægningen var en forudsætning for medfinansiering af klimatilpasningsprojekter fra spildevandsselskaberne. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder erstatter ikke risikokortlægningen.

EU vedtog i 2007 et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af store oversvømmelser i flere europæiske lande. Danmark har implementeret direktivet i følgende lovbekendtgørelse LBK nr. 1085 af 22. september 2017 og nr. 894 af 21. juni 2016, som indeholder krav om vurdering og styring af oversvømmelser via en risikostyringsplan. Fredericia, Kolding og Vejle kommuner er udpeget i oversvømmelsesdirektivet og skal derfor udarbejde risikostyringsplaner. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder kan derfor ikke træde i stedet for risikostyringsplanen.

Vejle Kommune

Vejle Kommune består geografisk af fem centerbyer, landsbyer og store landområder, ådale, naturområder og af kyststrækninger langs Vejle Fjord.

Risikoen for oversvømmelse variere i de forskellige områder, ligesom der er forskellige årsager der bidrager til risikoen for oversvømmelse.

Vejle by, som er anlagt i det lavtliggende område ved Vejle Fjord, er særligt udfordret af oversvømmelser fra vandløbene Vejle Å, Grejs Å og Vejle Fjord, samt kombinationer heraf.

Vejle midtby er udpeget af staten som et oversvømmelsestruet område jf. EU´s oversvømmelsesdirektiv, hvilket betyder at Vejle Kommune er forpligtiget til at udarbejde en risikostyringsplan. Vejle Byråd vedtog i september 2015 en risikostyringsplan for oversvømmelse – Vejle midtby. Risikostyringsplanen revideres hvert sjette år, hvilket betyder at Vejle Byråd i 2021 har vedtaget en revideret risikostyringsplan. 

I juni 2014 vedtog Vejle Byråd en klimatilpasningsplan, som et tillæg til kommuneplanen. I klimatilpasningsplanen fastlægges de overordnede visioner og mål for klimatilpasning og der blev udpeget indsatsområder ud fra hvor risikoen for oversvømmelse var størst. 

Klimatilpasningsplanen er udgangspunktet for at indarbejde klimatilpasning i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen. Klimatilpasningsplanen skaber et overblik over risikoen for oversvømmelser i kommunen og danner grundlag for en prioriteret indsats i forhold til håndtering af klimaforandringerne, herunder i hvilken rækkefølge værdier skal beskyttes. Klimatilpasningsplanen er Vejle Kommunes udgangspunkt for at indarbejde den nødvendige klimatilpasning i den fremtidige planlægning, så risici for oversvømmelser minimeres, og så der samtidig bliver skabt merværdi, bl.a. i form af rekreative anlæg.

Principper for bæredygtig klimatilpasning

I planlægningen vil vi lægge vægt på bæredygtig klimatilpasning, hvilket betyder, at vi vil have en helhedsorienteret tilgang, hvor følgende principper bl.a. indgår:

  • Økonomisk, miljømæssigt, socialt bæredygtig klimatilpasning
  • Vores viden om klimaændringerne udvikler sig løbende
  • Tilpasning på kort sigt og lang sigt.
  • Bygge på analyse af oversvømmelsesrisiko og scenarier
  • Prioritering af indsatser
  • Synergieffekter

Forebyggende klimatilpasning

Vi tager højde for klimaændringerne i forbindelse med nyudlæg til boliger og erhverv, nye infrastrukturanlæg og ny natur. Det kan ske enten ved en passiv indsats, f.eks. ved at undlade at udlægge boliger på arealer med stor oversvømmelsesrisiko, eller ved aktivt at indbygge klimatilpasning som f.eks. højere sokkelkoter, barrierer mod oversvømmelser og/eller udlægge arealer til håndtering af vandet.

Afhjælpende klimatilpasning

Vi forebygger skader på eksisterende byer, bygninger, infrastruktur, natur, kulturarv mv. opstået som følge af skybrud, højvande mv. Det kan ske på forskellige niveauer, som vil afhænge af risikoaccept og serviceniveau mm.:

  • forhindre skade
  • mindske omfang af skade
  • begrænse sårbarhed

Der vil være stor forskel på mulighederne for at klimatilpasse. Det afhænger bl.a. af, om der er tale om nye eller eksisterende anlæg, og om det kan ske løbende med kort varsel eller skal indbygges, f.eks. i nyanlæg med lang levetid.

Løbende klimatilpasning kan være en fordel, hvor det er muligt og økonomisk forsvarligt. Det er nemmere løbende at klimatilpasse et dige, der f.eks. kan styrkes og hæves i takt med at klimaet ændrer sig. En bygning eller et anlæg, der har en lang levetid, kan være vanskelig og dyr at tilpasse når først, det er opført.

Klimatilpasning af eksisterende bygninger og anlæg er mere bekostelig og kan være til gene for borgerne og bør derfor så vidt muligt gennemføres sammen med planlagt vedligeholdelse. Hvor det ikke er muligt at indbygge fleksibilitet i forhold til klimaændringer i nyanlæg, må man i anlægsfasen basere sin tilpasning på de langsigtede klimascenarier.

Nødplan

Regn og stormflod kan blive så ekstrem, at klimatilpasningen ikke slår til. Når uheldet er ude træder Beredskabet til med f.eks. pumper, spærringer og eventuelt evakuering, hvis der er menneskeliv på spil. Her er tale om akuthjælp.

Økonomi

Valg af tiltag og prioritering heraf vurderes ud fra, om det er samfundsøkonomisk rentabelt, og at vi undgår at lave over-eller undertilpasning. Sandsynligheden for oversvømmelse bliver sammenholdt med, hvilke konsekvenser oversvømmelserne medfører.

Risikoaccept og serviceniveau

Valg af klimatilpasningstiltag vil bero på fastlæggelse af risikoaccept og serviceniveau, dvs. hvilken risiko kan accepteres, og hvilken indsats, der kan ydes.