Møllebyvej
Hornstrup Mølleby er opstået i 1800-tallet som en vejkrydsby. Hornstrup Mølleby har været handelsbyen i Hornstrup Sogn, med brugsforening, købmand, bager og håndværksvirksomheder. Sidst men ikke mindst har sognets mølle i sin tid ligget i Hornstrup Mølleby. Der er i dag ingen butikker eller andre servicefunktioner. I 1970’erne skete der en større udbygning mellem Møllebyvej og Solskovvej. I årene efter er der kommet enkelte nye huse til rundt omkring i landsbyen. I forbindelse med anlægget motorvej på rute 18 mod Herning og Ny Solskovvej blev der lukket for gennemkørende trafik i byen, og den fremstår nu med et trygt og roligt landsbymiljø. Fra Hornstrup Mølleby er der et udbygget stisystem til Grejs, Vejle Nord og Vejle Centrum. Erhvervsområdet Vejle Nord er med den seneste udvidelse blevet nabo til Hornstrup Mølleby.